Embed HTML not available.
08
Apr

ØBM ARENA – Rønne stadion nord

Øens Byg & Montage – Rønne Stadion Nord bliver det nye navn for Rønne Stadion Nord, når R.I.K Fodbold Bornholm afvikler deres hjemmekampe i Københavns-og Bornholmsserien (Bornholms Brand Ligaen) i fodbold.

Aftalen er kommet i stand efter at BO42 trak sig som sponsor sidste forår, og muligheden for at promovere os gennem et stadionsponsorat, syntes vi lød rigtigt tiltalende og spændende udtaler Kenneth Nielsen fra Øens Byg & Montage.

Rønne Stadion Nord er øens største stadion og R.I.K Fodbold har eksponeret sig rigtig flot det sidste års tid, så vi ser frem til et rigtig godt samarbejde de kommende 3 år hvor aftalen i første omgang løber. Vi er samtidig glade over at kunne være med til at støtte sporten gennem vores sponsorat siger Kenneth Nielsen. Han vil ikke ind på hvad aftalen kaster af sig tll R.I.K Fodbold, men det er et pænt trecifret beløb.

Fodboldformand Benny Pedersen fra R.I.K Fodbold er selvsagt glad for den nye aftale, som vil komme især ungdomsarbejdet i fodboldafdelingen til gode, og jeg er især glad over at aftalen er indgået med et af øens solide og fremadstormende byggefirmaer, som har en stor veneration for fodbold og sport i al almindelighed.

Øens Byg & Montage hører hjemme på Borgmester Nielsensvej i Rønne.